SAS Løbeklub Danmark

Tilmelding til løb

Tilmelding til løb er "selvbetjening", og deltagergebyr kan refunderes hos klubbens kasserer efter deltagelsen. Husk dokumentation, fx. i form af en resultatliste og pris på løbet.

Materiale til kassereren skal fremsendes så hurtigt som muligt, og senest 3 måneder efter løbet for at refundering kan ske. Ekstragebyrer p.g.a. for sen tilmelding refunderes ikke. Klubben yder kun tilskud til løbere, som deltager og som løber med klubtrøje / bluse. Udnyttes en tilmelding ikke, vil den tilmeldte blive afkrævet deltagergebyret.

Mange af vores informationer om løb stammer fra Trimguiden, og vi har langt fra taget alle med - prøv selv at se efter.

Af løb, hvor klubben traditionelt har mange deltagere med, kan nævnes:

Eremitageløbet, hvor vi normalt har fællesarrangement - Cityløbet - Kvindeløbet - Copenhagen Marathon - BT 1/2 marathon - Københavns 1/2 marathon - Berlin Marathon, og ikke mindst alle de lokale løb som Amager Atletik Club arrangerer: Christianshavnermilen - Ørestadsløbet og Nykreditløbet.

Bemærk at der til de fleste marathonløb skal tilmeldes meget tidligt.

Privat løbe-chip
Hvis du vælger at løbe med din egen private løbe-chip, så skal du ikke forvente hjælp fra den løbs-ansvarlige med at finde en anden deltager, hvis du selv bliver forhindret i at løbe. Det er simpelthen for besværligt og tidskrævende at få overført et startnummer med egen tilmeldt chip til et andet medlem. Men du er selvfølgelig velkommen til selv at ordne sagen, så et andet medlem kan overtage dit startnummer.

Træning
Klubben har ikke selv nogen fællestræning, men der findes gratis træning forskellige steder. Sparta har fælles træning hver søndag kl. 9.00 fra midten af oktober og frem til Copenhagen Marathon i maj. Flere hundrede deltager og man bliver delt op på forskellige hold efter evne og lyst. Særdeles godt for dem, som vil løbe en "lang" tur, men ikke orker alene. Se mere om Sparta her: